

NextMint's historie
NextMint's historie strækker sig tilbage til marts 2004, hvor det danske spilmagasin Gamers Globe gik i luften på internettet. I lidt over to år var det vores eneste aktiv, men grundet den store succes, som Gamers Globe var blevet, blev det besluttet at lave et søstersite med henblik på film.
Den 1. januar 2007 blev søstersitet, MovieGlance, lanceret i Danmark og blot halvanden måned senere blev NextMint stiftet og både Gamers Globe og MovieGlance blev en del af virksomheden, samtidig blev en række nye mål sat.


NextMint & Gaming
NextMint ejer og driver helt eller delvist en række sites omkring gaming. Herunder er det etablerede spilmagasin Gamers Globe, men tæller også den nystartede WebTV-station, Pixel.tv, der er startet sammen med bl.a. Thomas Bense.
NextMint
Internettet er i konstant udvikling, og dagligt kommer flere og flere online eller får adgang til internettet på den ene eller anden måde. Derfor er det nye medie, som efterhånden ikke er så nyt længere, blevet en vigtig spiller. Hvad enten det drejer sig om direkte markedsføring af ens produkter eller muligheden for hurtig og nem formidling af oplysninger til såvel nuværende som potentielle kunder, så er internettet blevet et oplagt valg.
Hele vejen igennem er det dog vigtigt, at man gør sig overvejelser om en virksomheds synlighed. Det handler groft sagt om, at man skal være synlig for de interesserede. Så når der bruges penge på online markedsføring, skal disse naturligvis placeres i medier, der henvender sig til den bedst tænkelige målgruppe, og når ens virksomheds hjemmeside skal online, bør den både være funktionel, let tilgængelig og ikke mindst, være synlig for dem, den er målrettet mod.
Hvem er vi?
Hos NextMint har vi vidt forskellige baggrunde og vidensområder. Fælles for alle er dog, at vi, uanset om vi er fast tilknyttet eller arbejder på freelance basis, har stor ekspertise inden for netop det fagområde, vi arbejder.
Det er med andre ord folk med stor erfaring inden for hhv. film- og spilbranchen, og flere har enten en journalistisk eller medievidenskabelig uddannelse, der sørger for det redaktionelle i forbindelse med vores egne projekter og det indhold, som sælges til blandt andet lokalaviser.



hjem
partner login
kontakt os
